Grønlandsk Dansk English

Hotel Arctic er velsignet med en beliggenhed, der taler for sig selv - og faciliteter, der er bragt så meget up to date, at de imødekommer forventningerne. Alligevel lægger vi ekstrem høj vægt på, at den menneskelige faktor er til stede. Ja, faktisk afgørende. Når huset og teknikken fungerer, er der plads til at yde det ekstra, der gør din oplevelse større.

Begejstres af glade gæster
Det er derfor, vi er så stolte af at være arbejdsgiver for så dygtige og engagerede medarbejdere. Hver og én ved de, hvordan man får gæsterne til at føle sig tilpas fra første "velkommen" til sidste "tak for i dag". Smil og lyst til at hjælpe er en af de vigtigste faktorer og vi begejstres af glade og tilfredse gæster. Det er som en god cirkel, hvor medarbejderne selv holder dampen oppe. Derfor håber vi, at du altid vil tænke tilbage på dit ophold på Hotel Arctic og ønske, at du kommer tilbage igen.

Lokal arbejdsplads og uddannelsessted
Året rundt er vi omkring 60 medarbejdere på Hotel Arctic. I højsæsonen vokser tallet til cirka 70. Hotellet er - som hele turismebranchen - en væsentlig arbejdsplads i byen. Vi lægger vægt på at tilbyde de her boende uddannelsespladser og er stolte af, at vi konstant har ca. 10 unge under uddannelse - som kokke, tjenere, receptionister eller i administrationen. Uddannelserne varer op mod fire år og er kombineret med ophold på fagskoler i Narsaq i Sydgrønland og i Aalborg i Danmark.

Har noget at være stolte af
Vores ry som et godt uddannelsessted afspejles i de resultater, lærlinge og elever fra Hotel Arctic opnår under deres ophold på fagskolerne. Her er de ofte blandt de bedste på deres hold. Tag bare de årlige Grønlandsmesterskaber for kokkelærlinge. Tre af de hidtil fire afholdte mesterskaber er vundet af Hotel Arctic-ansatte. Senest blev prisen i 2007 vundet af vores kokkelærling Inunnguaq Hegelund, hvilket vi naturligvis er meget stolte af.


Receptionen


Inunnguaq Hegelund, vinder af Grønlandsmesterskabet for kokkelærlinge 2007