Skip to main content

Air Greenland A/S

Air Greenland A/S er Grønlands nationale luftfartsselskab, som både opererer internationale ruter til København og et stort antal indenrigsruter i Grønland. Selskabets charterafdeling udfører opgaver i forbindelse med bl.a. ekspeditioner, råstofefterforskning, turismeflyvninger, eftersøgning og redning. Flåden omfatter 11 fly og 21 helikoptere. Air Greenland A/S er 100 procent ejet af Grønlands Selstyre.

Hotel Arctic A/S

Hotel Arctic er 100% ejet af Grønlands nationale luftfartsselskab Air Greenland A/S, som igen er ejet Grønlands Selvstyre. Trods ejerskabet hos Air Greenland er hotellet ikke som sådan integreret i koncernen, men fungerer som en selvstændig virksomhed, som kan sammenlignes med et almindeligt 4-stjernet familieejet hotel.

Grønlands Rejsebureau A/S

Grønlands Rejsebureau tilbyder alt inden for skræddersyede rejser og pakkerejser. Derudover har de en bred vifte af grupperejser, konferencer, bestyrelsesmøder, teambuildingevents og læser- og foreningsrejser. Med over 25 års erfaring, mere end 30 ansatte, kontorer i Danmark og Grønland og et 60 mand stort guidekorps, er de eksperter i Grønland – og resten af verden.

Norlandair

Air Greenland ejer 25% af det islandske flyselskab. Nordlandair har tre rutefly internt i Island og varetager charterflyvninger i Grønland for metal- og olieefterforskningsbranchen, det danske militær og andre offentlige institutioner. Flåden består af tre Twin Otters og en Super King Air 200. Medarbejderne har årtiers erfaring med luftbåren transport i arktisk miljø.